Hvordan kan man være i mod at inkludere? Fællesskab er jo godt. Hvis man ikke arbejder inkluderende, gør man implicit det modsatte, altså arbejder ekskluderende. Tænker de færreste professionelle vil sættes i den bås. Når det er sagt, er der vist også mange eksperter der er i mod. For virkeligheden er jo selvfølgelig ikke enten eller agtig. Man er jo ikke i mod inklusion, bare fordi man erkender, at ikke alle børn kan eller bør inkluderes i folkeskolen. Folk har let ved at forstå at et menneske uden ben, ikke kan det samme som mennesker med ben. Men de har sværere ved at forstå at mennesker med udviklingsforstyrrelser, ikke kan det samme som mennesker uden udviklingsforstyrrelser. For at tage pro inklusion typerne i forsvar, kan ma sige, at inklusion sikkert kan være en god ide for en del børn. Men det er ikke en gratis omgang, og jeg tror det er en faliterklæring, når det i virkeligheden bare handler om besparelser.

Svært at sige. Måske ser det godt ud på papiret, fra et akademisk perspektiv, og samtidig har de ingen praktisk data fra virkeligheden?

Jeg kan kun basere min holdning på anekdoter, både fra egne oplevelser, og fra venner og familie med førstehåndsoplevelser; alle siger at det ikke fungerer.